Svampe er jord, fugt og råd.
Lugten af forgængelig hengemthed.
Skovens fjedrende og sortbrune muld fuld af glemte historier.
Lag på lag af henfaldne blade, som myriader af liv bryder ned.
Naturens og efterårets krydrede smag af råd og død.

Men under jorden findes et uendeligt netværk af tråde
hvor elver væver et spin, som breder sig som tåger i den fugtige jord.
Tilfældigt føler de sig frem mellem træernes rødder.
Med en ubændig kraft fanger de jorden i deres net og suger gerrigt safterne til sig.

I dette forbundne liv af tilfældighed, skabes fælles mening. Skovens alliancer af liv.
Fjerne galaxers kulbrinter omdannet til nyt.
Et kongerige født af himlen.

I et kakafonisk virvar af beskeder og uforståelige tegn forbindes livet i sejren over
tiden:

At fornægte den hengemte forgængelighed i håbet om evigt liv.

Tyge Ingerslev